Trafalgar-klassen

Trafalgar-klassen
HMS Torbay (S90) på vej til Southampton
Klasseoversigt
Type	Undervandsbåd
Bruger(e)	Royal Navy
Værft	Vickers Shipbuilding and Engineering Ltd, Barrow-in-Furness
Byggeperiode	1979-1991
Byggede enheder	7
Pris	200 mio. £ (gennemsnitlig)
Operative enheder	6
Udgåede enheder	1
Tekniske data
Deplacement	4.740 tons uddykket 5.208 tons neddykket
Længde	85,40 meter
Bredde	9,80 meter
Dybgang	9,50
Fremdrift	1× Rolls Royce PWR1 kernereaktor 2× GEC dampturbiner 2× WH Allen turbogeneratorer 1× pump jet fremdrivning 1× nødfremdrivningsskrue
Hjælpemaskineri	2× Paxman dieselgeneratorer 2.700 Hk 1× nødgenerator
Fart	32 knob neddykket
Rækkevidde	Eneste begrænsning er mængden af fødevarer
Besætning	130 mand
Sensorpakke	1× Type 2072 skrogmonteret sonarsystem 1× Plessey Type 2020 (eller Type 2074) skrogmonteret aktivt/passivt sonarsystem 1× Ferranti Type 2046 (eller TUS 2076) TASS 1× Thomson Sintra Type 2019 PARIS (eller Thorn EMI 2082) passiv sonar 1× Marconi Type 2077 kortrækkende klassifikationssonar 1× Kelvin Hughes Type 1007 navigationsradar 1× Pilkington Optronics CK34 observationsperiskop 1× Pilkington Optronics CH84/CM010 angrebsperiskop 1× CXA ESM-system 1× Racal UAP ESM-system
Soft kill-udstyr	SSE Mark 10 torpedovildledningssystem
Missiler	UGM-109 Tomahawk
Torpedoer	5× 533 mm torpedorør til Spearfish torpedoer i alt plads til en kombination af torpedoer eller missiler

Trafalgar-klassen er en britisk] klasse af atomare angrebsubåde (SSN) benyttet i Royal Navy. De er den direkte efterfølger for Swiftsure-klassen og var, indtil introduktionen af Astute-klassen, flådens eneste atomdrevne angrebsubåd.

Det blev i alt bygget syv ubåde i klassen, hvor af de seks stadig er under kommando. Den sidste ubåd, HMS Trafalgar (S107) udgik af flådens tal i 2009.

HMS Torbay (S90), HMS Trenchant (S91), HMS Talent (S92), og HMS Triumph (S93) er alle blevet udrustet med Type 2076 sonarsystemet som Royal Navy beskriver som verdens mest avancerede sonarsystem i brug.^[1]

1. ^ Royal Navy: Trafalgar-klassen Arkiveret 27. april 2011 hos Wayback Machine Besøgt 20. april 2011